Informationsmøde om udbud af rammeaftale om konsulentydelser

Interesserede leverandører inviteres til møde om det kommende udbud af konsulentydelser til brug for KOMBITs fælleskommunale projekter.

Tid: 

8. december 2015 - 15:00 til 17:00

Sted: 

Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B,
1401 København K

Tilmelding: 

Der kan tilmeldes én deltager pr. virksomhed.
Der er lukket for tilmelding til mødet.

KOMBIT arbejder for at sikre et bredt udvalg af effektive og innovative løsninger til gavn for den kommunale opgaveløsning. I forlængelse heraf har KOMBIT bl.a. igangsat en række projekter vedrørende indkøb og udvikling af nye it-løsninger, der stilles til rådighed for landets kommuner, og hvor KOMBIT fungerer som indkøbscentral. I forbindelse med dette arbejde har KOMBIT behov for konsulentbistand inden for flere områder.

Hovedparten af delaftaler under KOMBITs nuværende rammeaftale om konsulentydelser udløber i 2016, og interesserede leverandører inviteres derfor til informationsmøde om det kommende udbud af rammeaftalen.

Mange af KOMBITs projekter befinder sig et andet sted end ved indgåelsen af den nuværende rammeaftale, og behovet for konsulentydelser har derfor også ændret sig. Nuværende rammeaftale (delaftale 1-8) bliver derfor ikke genudbudt i samme form, men er revideret således at den passer med KOMBITs fremtidige behov for specialiseret konsulentbistand.

Læs mere om den nuværende rammeaftale.

Praktisk

På informationsmødet vil KOMBIT gennemgå udformningen af kommende rammeaftale vedr. konsulentydelser samt gennemgå udbudsprocessen og den forventede tidsplan.

Der kan tilmeldes én person pr. virksomhed.
Spørgsmål vedr. informationsmødet kan stilles til seniorkonsulent Carmen Woodman på CIW@kombit.dk.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Contract Manager
3334 9464